From the recording Tideglas ved daggry (DK)
En filmisk skandinavisk kyst ved første lys: rimkrystaller på mørkt sand og drivtømmer, og et helt stille hav som spejler en tynd måne, der langsomt forsvinder i solopgangen. En ensom person står ved vandkanten og lægger en lille sten i tidevandet, mens en skygge bliver blødere og opløses i våd mudder. Tunge skyer åbner sig i en smal stribe varmt guld, og en lys blå dis med røgagtig tåge driver hen over himlen.
Lyrics
## Vers 1
En tynd kant af is på drivtømmeret ved kysten
Morgenen kommer langsomt gennem en halvlukket dør
Jeg tæller mågerne som bønner, jeg aldrig lærte at holde
Og lader stilheden lære mit blod, hvordan man sover
### Omkvæd
*Der er et tidevand i mine rib-ben, trækker tilbage, trækker igennem,*
*hvert bølgeslag siger “gå”, og hvert ekko siger “dig”*
*i den lyseblå stilhed, hvor horisonten bliver til guld,*
*åbner jeg mine hænder og ser den gamle kærlighed folde sig ind*
## Vers 2
Dine breve bor som røg i en vinterfrakke
Jeg bærer dem på huden, og prøver at lære at flyde
Havet gemmer hver stavelse, jeg smed væk af frygt
Og bringer den tilbage om natten, for så at forsvinde
### Omkvæd
*Der er et tidevand i mine rib-ben, trækker tilbage, trækker igennem,*
*hvert bølgeslag siger “gå”, og hvert ekko siger “dig”*
*i den lyseblå stilhed, hvor horisonten bliver til guld,*
*åbner jeg mine hænder og ser den gamle kærlighed folde sig ind*
## Vers 3
Jeg tager din skygge ned i mudderet og sætter den fra mig
Ikke som straf, bare ved at lade den blive fundet
Støvlerne, der bar mig, kan bære mig igen
Over stille sten, forbi svinget
### Omkvæd
*Der er et tidevand i mine rib-ben, trækker tilbage, trækker igennem,*
*hvert bølgeslag siger “gå”, og hvert ekko siger “dig”*
*i den lyseblå stilhed, hvor horisonten bliver til guld,*
*åbner jeg mine hænder og ser den gamle kærlighed folde sig ind*
## Vers 4
Mellem skyerne bliver et blødere lys hængende
Vandet holder månen, og giver den tilbage til dagen
Hvis fred kun varer sekunder, så lad den røre mit ansigt
Her ved kanten af alting finder jeg min plads
### Omkvæd
*Der er et tidevand i mine rib-ben, trækker tilbage, trækker igennem,*
*hvert bølgeslag siger “gå”, og hvert ekko siger “dig”*
*i den lyseblå stilhed, hvor horisonten bliver til guld,*
*åbner jeg mine hænder og ser den gamle kærlighed folde sig i n d*
## Bro
Jeg plejede at forhandle med mørket om ét sidste tegn
Men havet svarer ikke, det holder bare sin tid
Så jeg lægger min længsel dér, hvor tang møder sand
Og lytter, mens den løsner sig fra mine hænder
## Solo (instrumental)
[Fingerspillet akustisk guitar med luft mellem fraser]
[Sparsomt filtklaver, svarende toner med lang rumklang]
[Swell: strygere eller ambient pad, fjerne dybe toms]
[Lead: ren elguitar-melodi, langsom vibrato, bred rumklang]
## Bro (reprise)
Lad isen blive til vand, lad røgen blive til luft
Lad hjertet lære, at det, det holdt, ikke boede dér
Hvis dit navn er en sten, så lægger jeg den i havet
Og går ind i lyset, til det går ind i mig
## Outro
Tideglas ved daggry… det klarer, så er det væk
Jeg ånder dit navn én gang til… og så går jeg videre